Min Slekt
Kanskje også Din
Fornavn:  Etternavn: 
[Avansert søk]  [Etternavn]

Notater


Treff 51 til 100 av 146

      «Forrige 1 2 3 Neste»

   Notater   Linket til 
51 På DisTreff er fødsels- og dødsår kildebelagt? Jon Andersen
 
52 Døde ung Gurine Andreasdtr
 
53 Døde ung Jakob Andreasen
 
54 Fra landskapet Angel, den østlige del av det gamle Flensburg amt, kom ved midten av 1600'tallet til Trondhjem.
Han skapte en overordentlig omfattende forretningsvirksomhet i Trondhjem, hvor han omtales som byens største skatyder, var hovedparticipant i Røros kobberverk og eier av det Irgens'ske jordegods i Nordland med tilhørende fiske- og kongetiende.1
Skifte 8 okt. 1697, Trondhjem.3: Løsøre solgt ved auksjon 8430, derav gull for 539 og sølv 1416. Bygård 2000, parter i Røros kobberverk, brygge, avlsgård Selsbakk med Lagmannseng i Leinstrand, utleide gårder, grunner og plasser i byen, jordegods, derav Smølen og Helgeland gods, Vesterålen og Andenes fogderis tiende, Lofoten do., skibsparter. Brutto 86825, gjeld 75084, dertil uvisse fordringer 16237. Sluttet 30. okt. 1699. 
Lorentz Mortensen Angell
 
55 Nevnt i skattemantallet 1510 på Rostad, Inderøya. 2 spann, odelsgods Rasmus Asbjørnsen
 
56 Michaël August: Sogne-Præst i Bedstaden, s fik Hr. Anders i Bedstad hans Enke, Ane Jorgens D: Skelderup, med hvilken han f uden andre avlede Gidsken, s fik Hr. Even p Qvikne, og Ane, s fik Hr. Thomas Dybe, Capellan i Verdalen, og Mille.

Gerhard Schøning (1722-1780). Det kgl. Bibliotek i København. Håndskriftssamling.: De Johanssoners Slegte-Register

Michael Augustinussen var først Kapellan en kort Tid hos sin Fader og blev derpaa i 1665 Sognepræst til Beitstaden, i hvilken Stilling han døde.

Hans Broder Melchior har karakteriseret ham som Arthur Skjelderup: Slægtshistoriske Meddelelser om familierne Skjelderup og Clauson (Chria. 1915), s. 8  
Mikkel Augustinusen
 
57 Død 1666 henved 66 A. gl. som Sgpr. i Holtaalen. Han blev immatr. som Stud. ved Kbhavns Univ. 1620 11/5, dimmitt. fra Thjms Latinsk., hvor han allerede som Discipel var Lærer i de nederste Klasser. Hans Privatpr. var M Gelstrup. Efter fuldendt Studium blev han atter Lærer ved Thjms Skole 1621 17/10; tog Afsked derfra 1625 5/9 og blev 19/10 s. A. ordin. til res. Kapell. til Støren. Paa denne Tid har han i Svogeren Lars Holgersens Dagbog skrevet følgende Linier: "Mundus immundus pluat justicia. Rotare cæli desuper. Andreas Johannis Bernhovius 1625 28/8".Han blev 1626 22/3 Sgpr. til Holtaalen, dengang et lidet afsides Fjeldkald. Hans Olsen Aasens Opdagelse af Kobbergangene i Aalen, Anneks til Holtaalen, hvor Røros Værk senere anlagdes, bragte mange til at drage derhen for at søge sig Erhverv, og Bjergstaden Røros reiste sig efterhaanden i den vilde Skovtrakt. Holtaalen tog derved et stort Opsving i Hr. Bernhofts Tid og blev fra en ensom Landsbygd til et Befærdet strøg. I 1650 7/6 blev det imidlertid bestemt, at Holtaalens Præst skulde bo ved det i 1645 anlagte Røros Kobberværk og nyde derfor af Thjms og Akershus Stifts Kirker 80 Rdlr. og af Værket 80 Rdlr. aarlig. Værket havde faaet sin egen Kirke 1649, hvilken indviedes 1651, 11te S.eft. Trinit. af Biskop Bredal. Tegning af denne findes i Schønings Reiseberetninger. Bernhoft kjøbte nu Røros Gaard (Bjergstaden Røros siges at have sit Navn efter denne Gaard, der igjen kaldes saa efter Røa Elv, ved hvis Udløb i Glommen den laa), (Se Holtaalens Kaldsbog), hvor han fra den Tid boede og maatte paa Grund af Kaldets Vidløftighed og Besværlighed holde 2de Kapellaner, nemlig Svigersønnen Hr. Peder Ditlevsen og senere tillige Sønnen Hr. Jens Bernhoft, indtil han 1662 afsto Røros som et frit Sognekald til den førstnævnte. Ifølge Menzeri Journal blev Bernhoft kaldet til Holtaalen paa betingelse af, at han skulde give Formanden i Kaldet Hr. Mikkel Johnsen (dengang 100 A. gl.) 16 Rdlr. i Pension, men skulde den gamle hundreaarige Præst leve endnu lenger, skulde der tildeles ham et Underbrug til Livsophold.Fra Lars Holgersens Dagbog: "1627 11/3 Dominica Judica (5te S. i Faste) haffde Hr. Anders Hanssøn udi Holtaalen brøllup her i Thrundhjem in meis ædibud (i mit Hus) med Kirsten Mogensdtr. Herdal oc begaff sig herfra paa hjemreisen fredagen næst derefter hora tertia (Kl. 3)". Deres Trolovelse feiredes 1626 28/8 i Thjm. paa samme Tid, som Broderen Peder holdt sit Bryllup med Margr. Herdal. Kirsten Mogensdtr. levede endnu 1691 paa 'Præsteenkens Gaard Hexen' og betalte da i Leilending-, Proviant-, Regiment- og Kjoleskat 4 Rdlr. 80. En Sølvkande, væktig 80 Lod med følgende Inskription: "Anders Hansen Berhoft & Kirsten Monsdtr. 1662, eiedes siden af Oberstlieutn. Matias Schultz, der var gift med deres Datterdatter (II Register).
Stamtavle over Slægten Bernhoft, (side 24):  
Anders Hansen Bernhoft
 
58 Runeberg: Bernhoft, Anders Hansen, 1661-95, Præst. Søn af Hans Andersen B., Sognepræst til Opdal (f. 1634 d. 1689), og Elen Andersdatter Opdal (f. 1637, d. 1704 i Kjøbenhavn). Hun var en velbegavet Kvinde, hvis Anlæg Sønnen arvede. 1684 blev han personel Kapellan hos Faderen med Succession paa Kaldet, som tilfaldt ham 6. April 1689. Han var en from og lærd Mand og en af de faa norske Præster paa denne Tid, der syslede med Litteraturen, men hans Digte kom ikke for Lyset før efter hans Død (Avg. 1695). Hans 2 Samlinger af aandelige Digte, og (1688), ere af hans Moder udgivne efter hans Død 1703, hvilket har givet Anledning til, at man har antaget dette Aar for hans Dødsaar. Han blev gift 1688 med Anna Cathrine Withe, Datter af Sognepræst Christoffer Sebastiansen W. til Sundalen (d. 1688) og Else Lambertsdatter Balchenborg. Hun døde 1744.
Bernhoft, Stamtavle over Slægten Bernhoft S. 39.

Anders Hanssøn Bernhofts Opdalsbeskrivelse. Utgitt med en biografi, innledning og anmerkninger av Arne Odd Johnsen. Heimen bd. III, s. 161-170, 209-226.
 
Anders Hansen Bernhoft
 
59 Da Anders Christensen døde, fortsatte Anna Catharina forretningen i mange år, med god støtte av sine fire sønner og av de fire døtrene. I 1825 kjøpte hun ved auksjon 9 bruk i Meløy, Rødøy og Lurøy for 450 spd., og i 1833 hele 12 bruk i Lurøy for tilsammen 800 spd. Alle eiendommene hadde hørt til Lurøy-godset. Det største kjøpet ble kanskje gjort i 1834 da det såkalte "Trænen gods" ble utlyst til salgs i Bergen etter avdøde Hans Jeppesen, Åkvik. Her ble det betalt tilsammen 900 spd. for Husøya og Sanda, hver av dem vurdert til en skyld av 8 våg, videre Lovunden med fuglevær, Erøya og Hikelen. dette var gammelt Angell-gods. endelig ble også handelsstedet Lurøysjøen (Lurøyvollen) kjøpt.

Med alt dette sørget Anna Catharina Christensen for å gi sine sønner en god start. For den nest eldste sønnen Anders dass Christensen kjøpte hun handelsstedet Lauvøy (dengang i Herøy). For sin yngste sønn, Jacob Fredrik Christensen, finansierte hun kjøpet av Åkvik gård, den gang i Herøy, nå i Dønna, med handel og jektebruk.

Etter 1837 overlot nok enken på Husby styringen til sønnene. I alt hadde hun kjøpt opp 22 matrikulerte gårdsbruk. Mange av disse hadde husmannsplasser. Det var en imponerende innsats av kapital på relativt kort tid. 
Anna Catharina Bernhoft
 
60 Han blev Cand theol. 1715 19/2 (laud.); Dimisprædik s. A. 3/4 (laud). 1715 7/9 blev han pers. Kapell. til Støren hos Sgpr. Bendix Friis, dertil ordin. i Thjm. s. A. 28/12; fik kgl. Confirm 1728 30/8 og blev Sgpr. til Støren 1731 23/11. Hr Christopher Berhoft fritoges i 1719 for at betale Krigsstyr; " hs midter sin indkomme af kaldet (Støren), fermedelst deet Præstegjeld er af fienden ganske ruineret". Bernhoft kalder Formanden, Hr Bendix Absalonsen Friis, sin "Svoger og Velgjører", ligesom han ogsaa gav Søn Bendix Friis, men hvordan Slægtskabet var, vides ikke bestemt. Han var Eier av Kaldets tre Kirker og var maaske formuende, men sparede heller intet for at kunne give sine Sønner en academisk Uddannelse, idet han sendte all disse, 4 i tallet, til Universitetet, hvorfra de senere gik ind i geistlig Stilling. Han skal have været en Mand af stor Legemsstyrke. Som eksempel herpaa fortelles, at da engang hans Sønner som Studenter vare hjemme i Besøg, og man talte om Menneskeslægtens physiske Kræfter, hvilke Hr. Bernhoft mente vare i Aftagende, bad han dem forsøge sin Styrke paa en stor Sten, der laa i Gaardsrummet; da ingen formaaede at flytte den, løftede han den selv bort. Hans Billede i Størens Kirke, paa venstre side for Indgangen, vider ogsaa den store, kraftfulde mand.
Stamtavle over familien Bernhoft , side 43 
Christopher Andersen Bernhoft
 
61 Han danner ligesom et enestående Led, der fører Slægten ned til vore Tider. Formodentlig var han den "Johannes Andreæ Bernhovius" der 1655 7/5 blev Student ved Kbhvns Univ., dimitt fra Thjms. Skole. Han blev Cand. theol. 165. og i 1659 pers Kapell. Til Opdal hos Hr. Anders Roaldsen Blik, hvem han succederede i Embedet. Han blev Vice-Lektor i Thjm. 1670 17/2 i Mag. Christen Schioldborgs Forfald, men afstod 1681 30/3 dette Embedet til sin Slægtning, Mag. Melchior Ramus, "da det vilde falde ham vanskelig med sin familie at forlade Opdal". Naar han uagtet sine Kvalifikasjoner frasagde sig denne mere anseelige Embedsstilling, skede det vistnok for endel af økonomiske Grunde, men det viser maaske ogsaa en Mangel paa Ærgjerrighed, at særegent Karaktertræk for Slægten. Hr. Melchior Augustinussen siger om ham: "vir doctus et ad omni fuco alienissimum ingenium" (en lærd Mand med den mest retskafne og aabne Karakter). At han uagtet sin ringe økonomiske Forfatning sendte sine 4 Sønner til Universitetet, tyder paa, at han elskede videskabelig Dannelse. Han fik ordnet en Skole i Opdals Præstegaard, hvor ikke alene hans Sønner, men ogsaa mange andre unge Mennesker fik sin forberedende akademiske Undervisning. I 1677 var Hr. Lauritz Belitz (siden Sgpr. i Hole) og fra 1678-1683 Broderen, Mag. Peder Bernhoft, Lærer ved samme. Elevernes Antal var dengang mindst 15, hvoraf flere blev dimitterede. Fra1684-1685 underviste ogsaa Sønnen, Hr. Anders Hansen Bernhoft , sammesteds "med muligst Flittighed". Denne saa at sige private Latinskole har mulig vakt Mishag hos de Styrende ved Stiftets offentlig lærde Skole i Thjm. Ialfald siger Hr. Ale x Borch, en af Dimittenderne, at han og flere, deriblandt Hr. Anders Jensen Bernhoft i Holtaalen, var blevet "disrecommanderet" af Rektor Simon Hoff i Thjm., og at de derfor "havde ondt for at blive amitterede ved Kbhvns Universitet.
Stamtavle over familien Bernhoft (side35) 
Hans Andersen Bernhoft
 
62 Ifølge E. Bernhoft ble han sogneprest her [Vår Frue kirke i Trondheim]
i 1616 og sto her til sin død i 1619. Han må være den Johannes Andræ
som ifølge listen hos Ewensen døde den 17. april 1619. Dette blir
bekreftet av at domkapitelet den 23 mai 1619 sender beskjed til
kongen om at Dn Johannes Andræ i Vår Frue kirke er død og domkapitelet
har valgt hans etterfølger.

Han underskrev kapiteleden den 17. mars 1591. Bang sier at han er nevnt
som kapellan i Vår Frue kirke i dokumenter i 1593 og 1594. Den
18. sept. 1596 fikk han kongebrev på Inderøy prestegjeld. I noen
notater om Trondheim fra 1600-tallet heter det at i 1606 holdt
kapellan Hans Andersen den første messen i Vår Frue kirke etter at
den ble gjenoppbygd etter brannen i 1598.

Ifølge [svigersønnen] Laurits Holgersens opptegnelser døde han den
17. april 1619 klokken 7 om aftenen.

Svein Tore Dahl: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700 (Trondheim 2000), s. 25 
Hans Anderson Bernhoft
 
63 Se tilknyttede kilder... Christen Ottosen Blichfeldt
 
64 Brukte etternavnet Bloch ved vigsel med Katarina Schjelderup 1800. Niels Olsen Bloch
 
65 Kjøpte 1752 prost Wingårds hus

Sist i 1760-åra budde "monsieur" Johannes Boldt på Holmen (Vågnesholmen), og han dreiv truleg handel eller gjestgiveri, men utan å svare skatt. Han flytta til Sørneset 1773 eller før.

(Etter Bjørn Jonson Dale), Moldefolk http://home.online.no/~aaroenes/moldefolk/ 
Johannes Boldt
 
66 Som av en ulykkelig hendelse blev ihjelskudt ?? Madz Schrøder Boldt
 
67 Gikk under navnet den rike Brun. Jacob Brun
 
68 Mette (Lossius) Brun må ha vært en av de mest begavede og energiske kvinner Kvikne har fostret, ifølge folketradisjonen om henne, og når det lykkedes Presten Lossius å samle det såkalte store Lossius gods, så har hun nok stått bak med råd og midle
Kontrolere dette 
Mette Jacobsdtr Brun
 
69 Det var den tyske bergmannen Lorentz Lossius og bergskriver Peter Petersen, ved Kvikne Kobberverk, som i 1644 fikk mutingsbrev på en ertzgang i Rauhåmmåren ved Røros. De skulle eie halvparten av skjerpet hver.

Året etter, i 1645, fikk prosten i Meldal, Anders Olsen Bruse overdratt 1/3 av Lossius' part. Prosten var svigerfar til Lossius, og var den som hadde gitt beskjed til Lossius om funnet i Rauhåmmåren. Peter Petersen avsto seinere sin halvpart til sognepresten på Tynset, Hans Lauritzen. Dermed var Lorentz Lossius, Anders Olsen Bruse og Hans Lauritzen eiere av Freyes Glück, som den første gruva ble kalt.

Drifta i Rauhåmmåren ga ikke de forventede resultatene, og drifta ble oppgitt etter noen måneder. De tre eierne fikk deretter mutingsbrev på en forekomst i Storvola. Etter tradisjonen skal dette funnet være gjort av bonden og jegeren Hans Aasen, men han fikk ingen andel i bergverket, der Lorentz Lossius ble den første direktør og driftsleder. Anders Olsen Bruse var en formuende mann, og det var han som i første rekke finansierte det nye kobberverket.

Uheldigvis ble det ikke i tide søkt om de nødvendige privilegiene for kopperverket. I København hadde Christian 4.s kammertjener Joachim Irgens (Jürgens) fått høre om kopperverket på Røros. Ettersom han ifølge Peder Hiort "…fandt særdeles Smag i Bergværker…", bestemte han seg fort for å prøve å bli medeier i dette nye foretaket. Etter forskjellige manøvrer, ble privilegiene utstedt til Joachim Irgens, og i 1650 sto han som eier av 45/60 av Røros Kobberverk. En vesentlig grunn til at han lyktes, var nok at kongen hadde lånt store summer av kammertjeneren i forbindelse med krigføring. Dessuten ble det antagelig oppgitt at det skulle startes et nytt verk. 
Anders Olsen Bruse
 
70 Garden ble tatt opp av øde som krongods. Da den ikke er nevnt i gammalnorsk tid, veit vi ikke noe om eierforholdet da. Brukeren Ola Børgersen fikk kongeskjøte 30.10 1697 for 101 dlr. Ole Børgersen
 
71 Ca. 6 år gammel døde hans far, og et års tid etter kom han til Tomeidet på Tomma. Hans mor hadde da giftet seg opp igjen der. Anders vokste opp på Tomeidet, og 14/12 1785 solgte han sin arvepart på Enga, som han hadde etter sin far. Kjøperen var Lars Anderssen.

På Handelsstedet Husby på Tomma bodde enken etter handelsmann Ebbe Moss (død 1780), Gidschen Marie Buschmann. Anders giftet seg med henne. I panteboka står følgende: "Publ: Obr: L: Coldevins Bøxe(l) Brev med Revers af 29 Decbr: 1786 til Anders Christenssen paa 1 wog fiskes Landskyld udi grd: Huusbye, som Ebbe Moss førhen har beboet, hvis Enke denne Opsidder har til ægte." Denne enken hadde to barn fra før, og hun var ca. 25 år eldre enn Anders. da hun døde, i 1797, giftet Anders seg opp igjen, i 1799, med den 19 år gamle Anna Catharina Bernhoft. Denne gangen var Anders 29 år eldre enn bruden.

Anders Christensen fikk handelsbrev som utliggerborger av Trondhjem i 1790. Jeg siterer fra Axel Coldevins bok "Jordegods og Storgårder i Nord-Norge": "han viste seg å være en driftig og allsidig forretningsmann, dessuten børsesmed og kunstsnekker; han bygde endog en vindmølle på en bergknatt like ovenfor husene. I oppgangsårene før og under Napoleons-krigene, da det ennå var fred i Norden, skal han ha hatt fire jekter, og da la han seg opp kapital. Under krigen var han sjef for kystværnet i Nesna. Allerede i 1801 satt han med en stor husstand, således 8 faste drenger og 3 dagleiere. Han rustet ut ekspedisjoner til Lofoten og til Træna, hvor det ble fisket godt; der skjøt han også sel. Sagnet forteller at der ute hadde han engang et virkelig slagsmål med draugen. Med gode legemskrefter klarte han basketaket, men slikt hadde ikke mange opplevd.

Godskjøpene begynte i 1806 like før den store inflasjonen tok til. Hele 12 gårdsbruk i Lurøy ble kjøpt (Sør-Nesøy, Måsvær, Sengstrag, Kvitvær, Sandvær, Grønningen, Trolløy og Lunderøy). Dette var gammelt Angell-gods som Petter Angell i Åkvik engang hadde testamentert bort. Siden kjøpte Anders Christensen en gård på Glein på Dønna, og i 1819 en del av Husby som hadde hørt til Dønnesgodset.

Sannsynligvis var det Ander Christensen som bygde opp det meste av handelsstedet Husby, slik det sto i over 150 år. Det var et vakkert anlegg. 
Anders Christensen
 
72            Jens Hansen Collin
 
73 Ola Embretsen (kanskje sønnEmbret bruker av gården 1594-1605/09), f ca. 1595, br. fra 1630-åra til ca. 1666, stadig lagrettesmann, alt 1624 åtte han 17 1/2 lpd. (garden, men var ikke bruker da. I 1642 åtte han det samme og dessuten 2 1/2 lpd. i Vågstad i Nes. I prestens manntall 1664 er Ola oppført som 80 år gl. og blind, men futen sier 70 år. En sønn tok først over halve garden og seinere resten. Ola Embretsen
 
74 Israel Eriksen var nok av finne-slekt. Han kom fra Eidsskog til Israelstorpet med familien sin. En finne ved navn Israel var her på 1600-tallet. Israel Eriksen bygde opp Israelstorpet ca 1790. Det lå ved Funni Seterskog i Nes, sørøst for Grevlingmåsan, forteller et sagn. Israel og Mari fikk ikke mye igjen for slitet sitt på torpet. Han hadde nok sett mange torp på sin vandring, både i Sverige hvor han stammer fra,og i Norge,men drømmen om et eget torp ble kortvarig.

Men verden gikk sin gang.Barn ble født,og det var en lang kirkeveg for å få barna døpt. En gang falt han og barnet ut i et tjern, men heldigvis gikk det bra.Tjernet heter Kristlitjern den dag i dag. Da bjørnen slo ihjel alle kuene hans, flyttet han til Trangsrud i 1810.

Han hadde stor familie og slekta er spredt på flere steder innover skogen. Rester etter rydningen kan kanskje ennå sees. Husdyr var i 1804,  1 ku, 4 sauer, 2 geiter. Ytsed var:5/8 tn.havre,1/8 tn.bygg. 
Israel Eriksen
 
75 Jacob var Thraneitter. Thranebevegelsen var en sosialistisk bevelgelse som ble startet av Marcus Thrane ca 1850.

Fra omtalen om en TV dokument om Thraneitterne i Ullensaker:
"Livet til husmannen Jacob Eriksen fra Ullensaker ble fulgt gjennom protokoller, folketellinger og kirkebøker for å belyse et husmannsliv.
Hans far var husmann på Wethalseie, men ble kastet ut derfra i 1840. Han hadde da gjeld. Jacob Eriksen giftet seg i 1851. Da var han innerst på Aaseie. Han bodde en stund på Jansstuen som ble tvangssolgt. Situasjonen bedret seg, så han fikk husmannsplass hos lensmann Bøhn. Jacob Eriksen bodde også noen år i Sørum før han i 1865 ble losjerende på Smedstuen under Lund nedre med kone og 5 barn. Han oppgis å være tømmermann. Fattigprotokollen viser at han var fattigunderstøttet fra 1865. I 1868 utvandret Jacob Eriksen til Amerika. I 1871 reiste kona og de to yngste barna etter med billett betalt fra Amerika (til La Crosse med Pontocorvo-linjen)." 
Jacob Eriksen
 
76 Oluf Eriksen er nevnr her [Leksvik, Innherrad prosti] ved hyllingen i 1610. Han er dessuten nevnt her i odelslister i 1610, 1617 og 1620. Betalte da for 2 øre odel, bl.a ½ øre i Myr. Videre er han nevnt i tiendelister i årene 1619-1631, betalte da for Tronstad og Myr i Leksvik. Erlandsen sier at han er nevnt her da han betalte 10 rdl til det Ost-Indiske kompani i 1621. Han betalte også landbo i 1633. Han er nok den samme som den Oluf Erlingsen som Bang sier var med og undertegnet en vitneforklaring den 14. mars 1593. Erlingsen er nok en feilskriving for Eriksen. Noe som styrker dette er at hans sønn var født i Leksvik i 1596.1
     Han var fra Jemtland for han er nevnt som eier av jord i Smedstad i Lit. Han var, ifølge sønnens gravskrift, gift med Kirsten Henriksdatter. Robelin har henne som datter av Hr Henrik Petri Medelpadius i Lit. Kjente barn: Anders Olsen Bruse, sogneprest i Meldal. 
Oluf Eriksen
 
77 Margrethe tilhørte saaledes mægtige nordenfjeldske ætter og nedstammer fra borgermester i Trondhjem Adrian Richertsen Falkener, og Jesper Hansens hjem bar også tydelige præg herav, hvad der fremgaar af hans skifte. ..........Jesper besad portrætter af Margrethes faster Margrethe Jacobsdtr. Falch og hendes ægtefælle borgermester i Trondhjem Jon Robertsen, av hendes fasterrmand foged i Romsdalen Anders Iversen, hvorhos der var malerier av Jesper selv, hans hustru Margrethe og "3 store kontrafeier av hans barn" samt af Jespers bror. som er præst, og dennes hustru"; ......Margrethe Jesper Hansens døde paa Tjøtta ca. 1660. uten tvil i barselseng med datteren Margrethe, som fik hendes namn.

Kilde: NST I Jesper Hansen  fogden paa Helgeland - fogden paa Kaupanger. ved S. H. Finne-Grønn s. 59 
Margrethe Pedersdatter Falch
 
78 Stene skriver om Peder Jacobsøn Falch: "Han var foged på Helgeland og bodde på Nord-Herøy gård fra 1618 til 1629, hvoretter han flyttet til Tjøtta gård. 8/11 1629 fikk han bevilling for sin, sin hustrus og sine barns levetid på Kronens gård Tjøtta, dden gang i Alstahaug. Han samlet en stor mengde gods rundt omkring på Helgeland, deriblandt Benkestok-gods. Han ble stamfar til en stor og formående slekt av navnet Falch på Helgeland og i Lofoten og Vesterålen, samt Troms. Han har til og med vært betraktet som opphavsmannen til en kulturtradisjon i Nordland, for Falch'ene var uten tvil den førende slekt på Helgeland i 1600-årene. Han var morfar til dikterpresten Petter Dass (Maren Falch gift med Peter Peterson don Dass). Peder Falch var tremenning til den kjente sorenskriveren på Helgeland Jesper Hanssøn (Rickert)." Petter Jacobsen Falch
 
79 Hr. Peder til Førde, var den uden Sammenligning største Jordegodseier i Søndfjord paa sin Tid (cnfr. "General-Jordebogen" for 1682)
Finde hadde 5 barn av første, og 7 av andet egteskap 
Peder Jørgensen Finde
 
80 Planta frukttre
I 1664 vert det nemnt at folk i Kroken kunne kunsten å pode frukttre. Frå 1743 er det kjent at det vart dyrka både epler, plommer, kirsebær og stikkelsbær i Luster.
Bonden Jens Christensen Fuhr skal vere den første som planta ein større frukthage i Luster. Det var kring 1660.
fra nrk.no


Tok borgerskap i Bergen 14/4 1659 og drev stor handelsvirksomhet og var ved sin død en av Sogns mest formuende menn. Overtok For. Han hadde i 1. ekteskap 2 barn og i 2. 12 barn, hvilke siste alle tok navnet Lemvig. Sannsynligvis stammer dette seg da fra moren. Der er stor etterslekt.

http://www.progressus.se/mormor_morfar/tree/PS06/PS06_463.HTML 
Jens Christenson Fuhr
 
81 I generalmønstringsprotokollen for V Regimente  1744 står det att han er 42 år og har v soldat i 20. Han bor på rote 100.
Når han døde 1771 står det "G. Man Afsk. corporal" og alder 74 år 
Bryngel Nilsson Grip
 
82 Han kom trolig fra Homle. Sønnen Jakob var født der fortalte han i 1690. Harald Guttormsen
 
83 Ifølge "Innrullerings-Mantall Helgeland 1766/1769" ved Svein Edvardsen, var han "af udseende og Tilstand" "liden af væxt". Niels Hansen
 
84 Det er trolig att han kom fra Grimsheden, Edsleskog, men födelsebökene begynner först 1786. Jacob Hansson
 
85 1700-tallet
På 1700-tallet vokser kombinasjonsbruket fram. Gårdene blir oppdelte i flere bruk, og jorda og sjøen blir likeverdige deler i folks økonomi. Først på 1700-tallet opplevde Hitra ei stor tilflytting fra "dalstroka innafor".

Handlesborgerne får ei stadig sterkere stilling, og handelshuset Parelius på Hopsjøen etablerer seg og blir det mektigste blant dem. 1740- og 1750-åra var uår og vanskelige tider, med sult og stor barnedødelighet. Da opplevde Hitra såkalte demografiske kriseår. I 1742 døde det dobbelt så mange hitterværinger som i et "normalår", og i 1751 døde tre ganger så mange.

Fra 1732 av kom den første skoleordninga i gang på Hitra, fire år før den første skoleloven påla ei skoleordning på landsbygda. I løpet av 1700-tallet forbedres og utvikles skoleverket på Hitra, ikke uten motstand fra foreldre, som mister god arbeidskraft.

I 1780 skriver soknepresten Bang en omfattende beskrivelse av "Hitterens prestegjeld". Den store begivenheten for folk på Hitra i 1789 var ikke revolusjonen i Frankrike, men bygginga av den nye kirka i Fillan. 
Marcus Olsen Hegge
 
86 "Velfortient Ære Minde efter fordum Høyfornemme Boger og handels mand Seign. Ole Torbersen Hegge, som, da han havde ført en Gud hengiven og af Gud velsignet Vandel her i Verden, overleverede ved en Christelig Død sin siel i Guds haand den 18 Martii Anno 1743 i sin Alders 77de Aar; hvorefter hans legeme den 7 Aprilis, under høyfornæmme venners følge er hensat til sin hvile ved Dolm kirke paa Hitterøen."

Om Hopsjø som handelssted er det fortalt i første bind av bygde-boka, s. 243-48.
Stedet Hopsjø var i eldre tid landingssted for gården Hopen. I 1723 ble Hopsjø første gang matrikulert, men var ikke skyldsatt som eget bruk og nevnes derfor fremdeles alltid sammen med Hopen. Heller ikke i realpanteregistret 1770 er Hopsjø gitt plass som et selvstendig hovedbruk. Hva som egentlig ble regnet som Hopsjøeiendommen den gang, er derfor temmelig flytende. Folketellingen 1701 synes å ha fulgt den oppfatning at fire plasser tillå Hopsjø. Strømman som da var ubebodd, kan sikkert med full rett tas med som den femte plassen. Skjøtet fra E. Meinholt til Ole Torbergsen Hegge i 1712 lyder på
Den 8. oktober 1708 fikk borger Ole Torbergsen skjøte av brigader oberst von Scultz på Hopensøen med flere gårder. Men allerede 4 år etter. i 1712, ble Hopensøen og en del andre gårder overdradd til Erik Meinholdt.
http://www.overdahl.net/Slektshistorie/Hitra/Hitra%20II/HITRA.htm 
Ole Thorbergsen Hegge
 
87 Anno 1689 den 3. Maij blef holdet shiffte ovh deelning paa Hegge i Stoeds Prestegield, i Egge Annex, effter afgangen Thorber Olsen, imellom hans effterlatte Enche Ingeborg Effensdaatter paa den eene side, samt den sal. mands børn, auflet med hans forige quinde sal. Maren Aagisdaatter, nemlig
Aage Thorbersen = 22 aar gl, Olle 18 aar, Henrich = 16 aar, Evind 12 aar och Olle 5 aar, Item Anne 14 aar, Marit 9 aar, Ingborg 7 aar och Beritte 1,5 aar, ilsammen 5 brødre och 4 søstre, tilstede verende børnenes morsøstres Mænd, som nermeste slegt och formyndere, Jachob Ingbretsen Bye, Anders Christophersen Scheevig och Olle Roelsen Elnan. Formynderskab angaaende, Er ordinerit som følger, Aage Thorbersen annammer helt sine midler, Evind och Olle, blifuer Rasmus Aagesen paa Verdalsøer, formynder for och annammer deris middel, som deris morbroder, Henrich Olle och Ingeborg, blifuer under Jachob Byes vergemaal, Anders Scheevig for And Thorbersdatter och Olle Roelsen Elnen for Marit och Berit Thorbergsdøttre, huilche formyndere annammer børnens mødrene arf under vergemaal, lønligen at forestaa, som de i fremtiden vil tilsuare.

Avskrift av Sissel Bruun Sørensen 
Thorberg Olufsøn Hegge
 
88 Kjøpte gården Store Lein i Frosta 1708. Gården eies fortsatt av familien. Åge Thorbergsen Hegge
 
89 Det eneste vi vet om denne mannen er navnet. Det er den første registrerte Heiberg vi kjenner, og ifølge sagnet skal han stamme fra Jostedals-rypa, som var den eneste overlevende etter Svartedauen i Jostedalen. Ifølge andre kilder skal hans sønner være født på Sønderjylland i Danmark. Ifølge ytterligere en kilde skal hans far være en Anders Heiberg, født i Danmark. Lauritz Anderssøn Heiberg
 
90 Den första kända skriftliga förklaringen om ett odjur vid Storsjön härstammar från 1635. En kyrkoherde vid namn Mogens Pedersen från Herdal nedtecknade en sägen. Den berättar om två troll som kokade vatten i en kittel vid Storsjöns strand. När vattnet hade kokat i många år började det stöna och kvida ur kitteln och sedan kom en stor knall.

"Ett underligt djur med svart ormkropp och katthuvud hoppade ur kitteln och försvann ner i djupet. Odjuret trivdes i sjön, växte sig oerhört och väckte fasa bland människorna då det visade sig. Till sist nådde det runt Frösön och kunde bita sig själv i svansen." 
Mogens Pedersen Herdal
 
91 Lyder Möller, Henrik Horneman og Nils von Mehrfeld, Borgere udi Flensborg fik pas på det skip, Gert Jakobsön er Skipper på.
Köbenhavn 18 mars 1601
http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=riksreg3&sideid=311&innhaldid=2&storleik= 
Henrik Horneman
 
92 Kalt Ikoinen av Gottlund i husforhøret for Mangen i 1821 Britta Mattsdotter Ikoinen
 
93 LÅNGTJÄRN upptogs omkring 1640 av MATTS ERKSSON IKOINEN
(IKOA-Matts) och inskrevs i Jordeboken 1649, som "Nybygge"; det
skattlades 1650 som 1/4 h.
Så länge fick dock icke MATTS vara med; GOTTLUND berättar i sin "Dagbok..."
om varför; "... Den förste som upptagit detta ställe skall varit en IKOINEN...
Hans hästar hade en gång gjort skada på en HINDRIK HAIKOINENS sveder. De
råkade varandra i skogen och sutto och pratade härom. IKOINEN ville förlikning
och bad härom. HAIKOINEN svarade: Jag skall nog förlika dig och slog därpå
med bösspipan honom i huvudet, varav den andre genast dog. Han nedgömde
honom i bäcken Tunturinpuro, Hustrun frågade vid hemkomsten varföre han
vore så sorgsen, Han berättade för henne saken och rymde till Norge. Stället
heter ännu MURRAHO.."

Domboksprotokoll 1648 h4:
"Näst gafs tillkiänna, huru Sigfrid Pedersson i Bredsjön, Fryksände Sochen
en finne hade nyligen mördat sin granne, Matts Erichsson i Långkiernen
i samma Sochn, och straxt förrymbdt som man menar åth Norige, och nu
skall hans hustrun haffua begynt att föryttra och sällia bort boet och achta sin
koos effter honom. Rätten fan för godt att låta Gode Män skiffta boet, och taga
twådelen som Mannen kommer till, ifrån hustrun och sättia honom i taka händer,
til thes saaken bliffuer edsfört, och i medlertijd låta stämpa honom Sigfrid
Pedersson såsom hör nu offentligen aff rätten förmedels förste resan, altingh
at swara til sin saak. 
Mats Eriksson Ikoinen
 
94 Kalt Ikoinen av Gottlund i husforhøret for Mangen i 1821 Per Mattson Ikoinen
 
95 Lars Ingelsen fikk bygselbrev av biskop Stockfleth på Nordgarn Skjennum 6/3 1656. Lars fortalte høsten 1699 at han hadde bodd på garden . Han var 41 år i 1664 og døde i 1707, 85 år gl. Det ser ut til at Lars var gift med datter til Augustinus, som før var bruker av hele Nordre Skjennum.
I 1678 solgte Sjønne Kjønstad og Trond Melby 4 lpd. og Otter Strøm i Nes (på vegne av stebarna Børger og Torer Joverssønner og Kari Joversd.) 1 lpd. odelsgods i Skjennum for 2114 dlr. til Lars Ingelsen. Han bygslet våren 1684 15 lpd. i garden til eldste sønn, Augustinus Larsen, som seinere tok over resten, 
Lars Ingelsen
 
96 Kanskje kom Anna fra Lemvig i Jylland og var den som brakte navnet til Norge, men mer enn en gjetning kan ikke dette være, sies det i Bygdebok for Luster. I alt hadde de 14 barn. Anna Jackobsdtr
 
97 http://rshl.monet.no/
Mo nett        Jacob Sunns barn navngivet Johan 
Jon Jacobsøn
 
98 Muligvis datter af presten Jens Hemmingsson.

Hennes gravsten finns i det Burmanska gravkapell på Offerdals kyrkogård och har omskriften som lyder: <[M]ATRONA HVSTRV ELISABET JENSDATTER HER MOGENS PED[ERSSÖNS] PASTORIS VDI SVEIG I HERDAL EFTER LEF VISE SOM DÖDE DEN 27 APRIL ANNO 1659 VDI [...] ALDERS S[...]> samt inskriften som lyder:
Elisabeth Jensdtr
 
99 Augustinus Jani, Sogne-Præst til V:Frue i Tronheim. Foruden Disse Søner [Jens, Christen, Ole, Jacob] havde Hr. Augustinus Med sin første Hustru Maret, som var en Enke efter Hr. Christen paa Oure, 2de Døttre [Elen, Lisbeth]. Hr. Augustini anden Hustrue var Lisbeth Hr. Melchiors Dotter af Homne med hvilken han avlede [Michael, Melchior, Niels, Ane].
Gerhard Schøning (1722-1780). Det kgl. Bibliotek i København. Håndskriftssamling.: De Johanssoners Slegte-Register

Augustinus Jani havde f uden Raudd(?) og Kirsten ogsaa en Søster med navn Synow som fik en Mand i Trondh. med hvilken hun blant andre Børn avlede Maren, som fik Bastian Stabel, og siden Lauritz With deres Börn: Marit; Christen; Zynne. Gerhard Schøning (1722-1780). Det kgl. Bibliotek i København. Håndskriftssamling.: De Johanssoners Slegte-Register


Blev 1635 Sognepræst til Vor Frue Kirke i Thjem; 18 Septbr. 1644 undertegnede han Jordebogen over Pastoratets Jordegods; var 1656 Notarius Capituli, hvilket Embede han i sin Svaghed bestyrede ved Eftermanden Peder Pedersen Bredahl Hjælp. Døde 1657. Var 2de Gange gift. Hans sidste Hustru Lisbet levede som Enke endnu 1675. De to yngste Børn vare af sidste Ægteskab.

Erlandsen, s. ???.

Gårder han eide Augustinus Jensen Wivel 1647

Gårdsnavn Tinglag Spann Øre Marklag Ottenn Sunndal 0 1 0 Røefund Sunndal 1 0 0
http://home.online.no/~larssh/Jordegods.html

Skifte 8. sept. 1657. Strinda Bygdebok skriver: 8. juli salig herr Augustin imellem enken Lisbeth og hennes stedbarn som har fått så meget til studia og bryllupper, at om hennes egne barn med avd. - 2 s., 1 dtr. - skulde fått like meget, vilde det meget gå ut over henne, særlig hvis stedbarna - som de krevde - også vilde arve faren og delta i nådsensåret. Nto. 2114 Rd., men fordelingen må avgjøres ved retten. 
Augustinus Jensen Wiwel
 
100 Menes av noen å være identisk med Anna Jonsdatter (1593-1673), død på Tjøtta, gift med Peter Jacobsen Falch (1591-1643). Ref. boka "Vær hilset I mine Børn, Ættebok for Petter Peitersen Dass og hans hustru Margrethe Andersdatter", samlet av Øystein Angell Røtvold, Sarpsborg, 1997.
NST 1 side 59, S. H. Finne-Gr 
Anna Jonsdtr
 

      «Forrige 1 2 3 Neste»