Min Slekt
Kanskje også Din
Fornavn:  Etternavn: 
[Avansert søk]  [Etternavn]

Notater


Treff 101 til 146 av 146

      «Forrige 1 2 3

   Notater   Linket til 
101 Ca. 1725 ble Gulle Jonsøn enkemann. Samme år stevnet han Anders Hemmingsøn Forsland "for skields ord, og for hand haver sagt, at Gulle haver opædet sin qvinde, og saa vil Gulle giøre med dig, ligeledis for Gulle haver giort ondt og sæt sin haand derunder". Anders Hemmingsøn møtte ikke for retten. Det ble reist tvil om han var lovlig stevnet, og saken ble utsatt på ubestemt tid. Seinere samme året ble saken igjen tatt opp. Det hele endte med at Anders Hemmingsøn unnskyldte seg, og trakk tilbake alle beskyldninger imot Gulle. De ble "med haandtag til stadfæstelse forenede, og forligte venner". På tinget den 27. juli 1728 hadde Peder Brøndlund på Dønnesgodset innstevnet Gulle "for ulovlig adfærd mod sin huusmand Anders Nielss: Ingen af partene møtte, hvorfor sagen udstilles til neste ting". På det neste tinget, den 18. oktober 1728, ble det ikke noe av Brøndlunds sak mot Gulle. Derimot så hadde Gulle saksøkt husmannen fordi han ikke ville "fløtte af hans huuser og bøgslede jord, saasom hand har fundet ham modstridig og har hugget skouven ud". Husmannen mente at han hadde fått lov av "ombudsmanden" å bli på stedet, og nektet å flytte. Gulle hadde i tillegg stevnet husmannen "for hand haver misbrugt sabbaten, for skielderi paa hand og hands folch og trussel med hug og slag". Husmannen Anders Nielssøn ble funnet skyldig, og dømt til å forlate husmannsplassen på Selotøen på den første "fardag". Han hadde ikke vist Gulle "dend tilbørlig lydighed, som hand, som hans hosboede var skyldig, men tvert derimod har vist sig opsetsig, i det hand iche har villt undvige stedet etter lovlig udsigelse". Husmannen og kona måtte også stå til rette i kirken for sin oppførsel. Gulle Jonsen
 
102 Kalt Kauttoinen i Folkmängden på Finnskogen for Borrsjön. Farslekta brukte Norilainen, men Per kom fra Ragvaldstjärn som var Kauttoinens gård, og hadde flere Kauttoinen i slektsreet sitt og det er nok årsaken til "avviket". Per Mattson Kauttoinen
 
103 Fra "Sortland Bygdebok" av Johan I. Borgos:

Det siste tiåret av Iver Knutsen si tid på Bø var prega av nød og elendighet overalt. Fra 1693 falt skatten han betalte, men da var Iver nesten åtti år. Han døde i 1700, kanskje som enkemann, omtrent samtidig som sønnen Ole Iversen gifta seg og overtok bygselen av Bø. 
Iver Knutsen
 
104 http://www.historier.no/index.php?option=com_sobi2&sobi2Task=sobi2Details&catid=4&sobi2Id=4978&Itemid=305
I skiftet etter Jens Pedersen Koch i 1697 er det en utførlig redegjørelse for bebyggelsen på hans eiendom. Det var ei stue på Sula med kammers og kjøkken, og loft over. Ei stue på Stordyrø med to kammers og loft over. Videre var det på Sula ei brygge, et fehus og et størhus, samt ei brygge på Stordyrø. Kochs jordegods var: Sulen fiskevær, Stordyrø, Hulsvær, Ytre- og Indre Fyllingsvær, Lyngvær, Strengevær, Stensvær, Stenslette vær, Gåsøen med Gåsøvær \emdash            alt taksert til 140 rdl. Johan Møllmann hadde et krav på dødsboet på 548 rdl. Da boets formue var 997 rdl., ble det således 434 rdl. igjen til arvingene. Men da var det også regnet fra 217 rdl. som hadde gått med til begravelsen \emdash            ganske sikkert den største og kostbareste begravelsen som til den tid hadde vært holdt på Frøya.

http://www.sularorbuer.no/sider/historie6.html

Kock-dynastiet
Kock-slekten stammet fra Middelfart på Fyn. De satt som væreiere på Sula i nærmere 200 år, og skrev seg grundig inn i Sulas historie. De utgjorde en del av den fåtallige overklassen på Frøya. De prøvde å holde avstand til vanlige folk og gifta seg helst med sine standsfeller.

Vi antar at det var Kock´ene som bygde handelssted og gård på Ytterøya, et par hundre meter nord for sjølve været. På væreiergården, kalt Øyagården, var det i begynnelsen av 1800-tallet 14 bygninger av ulike slag: hovedbygning, butikk, to stabbur, størhus, borgstue, låve, to fjøs, to brygger, to naust og en sjå. Kock´ene hadde 8-9 kyr på gården, et hageanlegg og til og med linåkre, er det fortalt.

Hovedbygningen var ei svær lån, i to avdelinger. En av de delene var bygd i 1791. Låna må ha vært ca. 25 meter lang, og 7 meter bred. Omkring 1840 ble den ene delen revet fra og flyttet til Dammen på Hitra, der den i lang tid tjente som bolig for distriktslegen. Den andre (eldste) delen stod igjen på Sula fram til 1955.

Mens vanlige sulværinger ble stedt til sin siste hvile i et grunt jordsmonn på kirkegården ved den gamle kirken (øst for det nåværende kapellet), bygde Kock´ene seg et likhus der de avdøde av slekta ble satt inn. Etter at det var ute med Kock´ene på Sula, ble likhuset revet og kistene satt ned i en fellesgrav (omkring 1860).

Kock´ene stod seg lenge godt på Sula. Men på slutten gikk det nedover med dem. Den siste Kock´en på Sula (Johan Petter Kock d y) gikk konkurs og endte sine dager som fattig mann på Hospitalet i Trondheim i 1876.





Jens Pedersen Kock vart væreigar på Sula i 1688, og sia etterkommarane etter han fram til 1850-åra. Hans Bernhoft vart væreigar på Titran i 1700, og sonen hans med samme namn etter han, til 1779. Deretter vart Titran overtatt av Parelius'ane på Hopsjøen. Elles var det Ribe'ane i Vikan (Strømøya) som åtte mesteparten av Frøya.


Per Nermo, Ekeberg, Oslo, 21.12.2004 17:11 (11)

    ... og så har vi jo den ulykkelige historien om Ole/Oluf 'Coccius' (Koch) fra Bergen som ble sogneprest i Nikolai Kirke, København, men som ble landsforvist i 1614 etter en teologisk konflikt og døde i Stockholm i 1619. Han var g. med datteren Susanna til den 3. evangleske biskop i Stavanger (1571-1604), Jørgen Erikssøn (1535-1604).

    Oluf var kjøpmannssønn fra Bergen og hadde broren Bjørn Jenssøn Koch som ble sogneprest Vikør (1609-16) og res. kap. Bergen Domkirke 1616-18. Ingen barn.

    På Sula forliste etter sigende tre brødre Koch (Jens, Niels og Jørgen Pedersønner Koch, født rundt 1660-1670), og disse har en betydelig etterslekt i området. Deres far skal ha bodd i Middelfart, Sør-Jylland. De skal også ha hatt brødrene Rasmus og Povl, og det er skiftet (10 Sep 1697) etter sistnevnte som er kilden til mye av informasjonen som finnes om brødrene. De forliste bosatte seg i området Hitra / Frøya / Sula, og Peder Jenssøn Koch (1695-1755) drev handelsvirksomhet på Sula.

Liv Birgit Løkken, Wilhelmsgt 2B, 21.12.2004 17:38 (12)

    Hei Per!

    Middelfart Kock som de tre brødrene tilhørte er utførlig beskrevet i dansk personalhistorisk tidskrift. Deres slekt går tilbake til reformasjonen. (presteslekt) Når det gjelder min egen Kock (Kok) slekt tror jeg den er norsk. Forøvrig er det slekten til Margrethe Blom som du har i databasen din gift med Hans Ravn Sparboe. Hvilket fremkommer av mitt innlegg. Det fortvilte med Kock familiene er at svært få har felles opphav. Min familie kalte seg også (Kok)

    MVH

    Liv Birgit 
Jens Pedersen Koch
 
105 Jeg har sjekket mine papirer og funnet skiftet etter Povel Koch 10.09.1697. Arvinger var : Mor, Karen Rasmusd i Middelfart på Fyen og hans 4 brødre.
1. + Jens pedersen Kochs barn
2. Rasmus Pedersen i Middelfart
3. Niels Pedersen Koch på Hitra
4. Jørgen Pedersen Koch på Hitra
hvilke to siste møtte og frasa seg arv og gjeld.
Kilde: Kjell Bugge: Utdrag av Trondheims skifteprotokoll nr 4. Trykket i Norsk Slektshistorisk Tidsskift XXIII, hefte 3, s. 222.
Mvh Kirsten 
Peder Nielsen Koch
 
106 Gift to ganger förste med skredder uten barn,
Andre gang med en som var kellner

Nikolay Torgersen gift sent 
Anna Mathilde Lovise Halvorsdtr Kopperud
 
107 Faddere: Major Stabel, hr og fru Nisten, Jacob von der Lippe Parelius, Oberstinne Bull, Jomfru Maren kierstina Parelius.

Den almindelige enkekasse nr 9696
Anthonius Krenckel von Hegge Fændrik ved det 2det Trondhiemske Infanteri Regiment
Født: 1775-08-11 Norge 
Død: 1829-01-20
Notat: Født og død ifølge Ovenstad:Den Norske Hærs Officerer 1628 - 1814

Hustru:
Policenummer:  9696
Pensionspolice oprettet:     1801-04-20
Årlig Pension:     150     Indbetalt:  290    Afdragsordning:  266

Sophie Aletha Lemvigh
Født: 1780-01-01 
Død:
Notat: Fødselsdato usikker. 
Anton Krenchel Hegge
 
108 Ur dombok:
1634 Bötfälls för försummat kyrkobesök, väg- och brounderhåll
1634 Bötfälls för olaglig försäljning av älghudar, anklagas för rovjakt i såväl Norge som Sverige.
1639 Böter för uteblivande.
1640 Böter för oljud vid tinget.
1640 Tvistar med Mats på Spettungeskogen om en äng.
1646 Tvist med Jakob Andersson i Kymmen om en kvarn, förlikning.
1646 Jakob förbjuds att driva sin boskap in på Påls mark.
1647 Böter för försummad vägröjning.
1655 Instämd för åverkan över gränsen mot Bogen, uppskjutes.
1665 bråkas ännu om skogen, Pål har hotat Samuel i Bogen till livet. Rå skall uppsättas. 
Pål Larsson Kukkoinen
 
109 Ovenstad bind 2, side  85

Melchior Augustinussøns Annaler (1670-1705):
"In Decbr. dør Oberstl. Kyn, Commandant paa Munkholm, begraves i Frue K. med stor og usædvanlig Pragt."


I "Munkholmen" av Bjarne Tvete og Reidar Stavseth (1946) kan leses om Griffenfelds frigivelse i 1698: Den 29. september nådde den kongelige ordre Trondhjem. Generalen dro straks ut til Munkholmen, hvor han lot kommandanten, oberstløjtnant Hans Kyhn, gi Griffenfeld beskjed om den kongelige nådesbevisning. Det var sørget for losji til ham hos Anna Ramus, en datter av Kyhn. 
Hans Kyhn
 
110 Dato for begravelse er når den ble betalt, ikke n samme dato som den skjedde. Ulrich Fridrich Kyhn
 
111 6 des 1703 Pitter Lorensøns sal.s barn i NK
1704 Peder Lauritz. søn 
Peder Lauritsen
 
112 Susanne Lennertsdatter, Doctor Jens Skjelderups efterladende Hustru Susanne Leonhardsdatter
 
113 D på havet ved Furuholmen, Bjarkøy Nils Abrahamsen Lockert
 
114 Fra Wikipedia:
Lorentz Lossius (ca 1600– 1654) var ein viktig person i gruvedrifta i Noreg på 1600-talet. Han vart fødd i Tyskland og innvandra til Noreg i 1620-åra.
Lossius var ein av mange tyske bergmenn som kom til Noreg med ekspertise på fyrstninga og midten av 1600-talet. I 1631 vart han skiftmeister ved Kongsberg-gruva, og var frå 1634 skift- og hyttemeister der. I perioden 1635– 1642 var han skiftmeister ved Kvikne Kobberverk. Han var sentral i oppstarten av Røros Kobberverk på Røros, der han var direktør 1646– 1651.

Videre fra en annen side:
Forfatter: Bjørn Ivar Berg

Lorentz Lossius, Født i Tyskland (nøyaktig fødselsår og fødested er ikke kjent); Død 1654 (nøyaktig dato er ikke kjent) i Kvikne (nå Tynset), Hedmark; ca. 1600?– 1654. Bergverksmann. Foreldre: Faren var prest og magister Christopher Lossius; morens navn er ikke kjent. Gift med Kirsten Andersdatter Bruse, datter av sogneprest Anders Olsen Bruse (død 1659) og Eline Olsdatter Skunk.

Den tyskfødte bergmannen Lorentz Lossius grunnla Røros kobberverk og var verkets direktør de første årene. Men Christian 4s mektige kammertjener Joachim Irgens sikret seg privilegier, overtok som hovedeier og avsatte Lossius.

Opplysningene om Lossius' bakgrunn er usikre. Han skal ha vært sønn av en prest i Göttingen. Antakelig lærte han om bergverk i Harz, kanskje i St. Andreasberg, der bergverksdriften stanset 1624. Flere utvandret derfra til det nye sølvverket på Kongsberg. Lossius ble schichtmester (regnskapsfører) ved sølvverket 1631, og fra 1634 var han schichtmester ved Sandsvær kobberverk, som ble drevet sammen med sølvverket.

Lossius flyttet 1635 til det nye kobberverket i Kvikne i Østerdalen og giftet seg med Kirsten Bruse, datter av sogneprest Anders Olsen Bruse i Tynset. Lossius sluttet som schichtmester 1642 etter noen uregelmessigheter. Han og en annen bergmann skjerpet etter malm i fjellene i Røros-traktene da han via svigerfaren fikk høre om en kobberforekomst ved Rauhammaren. Den fant de to bergmennene 1644. I regi av Lossius, svigerfaren og en annen prest ble det satt i gang prøvedrift, men malmen var fattig. Dette året regnes som starten på Rørosverket.

Omstendighetene omkring det etterfølgende funnet av den store kobberforekomsten som ble Storwartz gruve, er noe usikre. Antakelig var det bonden og jegeren Hans Olsen Åsen som først fant noen steiner med rik kobbermalm og viste dem til Lossius, som siden sporet opp malmforekomsten i fjellet Storvola. Rettigheter ble 1645 utstedt til de to prestene, som sammen med Lossius ble deleiere i det nye selskapet. Smeltehytte ble bygd, og lovende prøvedrift kom i gang 1646.

Samme år ble imidlertid det nye selskapet kuppet av Joachim Jürgens (senere Irgens) fra Holstein, som var kammertjener hos kong Christian 4 og hadde sterk innflytelse ved hoffet. Han sikret seg omfattende privilegier fra kongen og utmanøvrerte grunnleggerne på Røros, slik at han selv ble sittende som hovedeier. Lossius ble direktør for kobberverket, men han kom snart i konflikt med Irgens og ble avsatt 1651.

Lorentz Lossius var den fagkyndige bergmannen som lyktes med å gjøre et fantastisk malmfunn, en drøm som sjelden har gått i oppfyllelse for de utallige som gjennom tidene har skjerpet etter malm. Men lykken ved malmfunnet ble ikke varig. Sterkere krefter med penger og forbindelser til maktens sentrum avgjorde hvem som skulle få utnytte et av norgeshistoriens mest legendariske malmfunn.
Kilder og litteratur

    * W. Brandt: Stamtavle over Familjerne Lossius og Brandt. Med flere i samme indgiftede Slægter, Bergen 1863
    * O. Øisang: "Røros kobberverks historie", i Røros-boka, bd. 2, Røros 1942
    * O. A. Johnsen: biografi i NBL1, bd. 8, 1938
    * R. Støren: Verzeichnis der deutschen Bergleute in Norwegen, manuskript i Norsk Bergverksmuseum, Kongsberg
    * d.s.: Kvikne kobberverks historie, manuskript i UBO og RA
    * G. B. Nissen: Røros kobberverk 1644– 1974, Trondheim 1976 
Lorenz Lossius
 
115 Dato for begravelse er når den ble betalt, ikke den samme dato som den skjedde. Mette Christoffersdtr Lossius
 
116 1675: 19b Søer Eicheland schylder Smør 1 Løb, Malt 1 tønde och 1 Mæhle, foer oc Arbeidspeng 1 Rdr 8 Schilling. Nord Eicheland, Smør 1/2 Løb, Malt 1/2 t/øn/de faar 1, foer och Arbeidspenge 4 March. Iisdal, Smør 2 Løber, Korn 1 1/2 t/øn/de, foer och Arbeidsp/enge 1 Rdr 5 March. Lille Oxe schylder Smør 1 Løb, Korn 1 t/øn/de, Huder 1, Foer oc Arbeidsp/enge 1 Rdr 2 March. Hougsdal schylder Smør 1 Løb, Malt 1 t/øn/de Foer oc Arbeidsp/enge 1 Rdr. Er tilhaabe (tilhope) 10 Løber 2 p/un/d oc 21 March. Løben for 80 Rdr, Er 876 Rdr 4 March. Her af betaler for/schref/ne Jens Matzen sig sielf, huis (det som) hand udj Welbemelte H/e/r Præsidentens Boe hafuer at fordre, som er Capital och Rendte 529 Rdr 3 March. Til Mag/ister Otte Hansen hafuer hand at Betale 233 Rdr. Til Inger Sophia Christensdatter - 1 Rdr 8 Schilling. Til Harmen Hollender Wefuer - 13 Rdr 4 March 8 Schilling. Til Fougden i Ryefylche 30 Rdr. Til M/este/r Samuel Hansøn 9 Rdr 14 Schilling. Til Conradt Meinholt Snitker 38 Rdr 4 March 2 Schilling. Christopher Hansen Skredder 20 Rdr 2 March. Til Peter Wulf - 1 Rdr 1 March 10 Schilling. Wdj de Nie (9) Rixdlr: 14 Schilling M/este/r Samuel er tillagt, tilKommer H/e/r Peder Finde - 6 Rdr 5 March 6 Schilling. Bergen 2. Augustj A/nn/o 1675. Peder Hansen. Lauritz Søfrensen. Thomas Christensen. Eftter Anne Hoplands och Hendis Sønners Begiering, blef forKyndt efterschrefne Schiøde. Kiendis Jeg Thomas Christensen Byeschrifuer udj Bergen, och hermed Witterligt giør, at eftersom Jeg mig udj Salig Præsident Herman Garmans Boe hafuer tilforhandlit En af den Salig Mands Odelsjorder, Liggendis udj Allenfit Skibred, i Nordhorlehn, Kaldit Øfre och Nedre Hopland som schylder Aarligenn

Grunnbok i Bergen 1686 1572 134 Ligger til lectoriet Conrot Meinholt Snichers paaboende grund, lang 16 1/4 al:, bred til gaden 8 1/4 al:, og bag 8 al: 1 1/2 qtr:, effter grundebref dat: 1651 gifuer 1 ort http://digitalarkivet.uib.no/da/Grunnbok.htm 
Conrad Meinholdt
 
117 Ur Fryksdals härads domböcker, 1602-1700. (vt=vårting, ht=höstting)

1674 vt (15-17/6) 49/ Näst Framwijstes Ett Testamente som Påwel Oluffsson och Hans Hustru Elin Oluffsdotter i Lööfåssen i Sunds Sochen Tu gambla och Alderstegna blinde folk doch afh godt förståndh, hafwa giordt till sin Sohn Oluff Påwelsson och hans hust. Anneka Larsdotter, At emooth dhet dhenne dheras Son efther dheras Astundan in till dheras döder dagh skall dhem skiötha föda och försörja hafwe dhe Testamenterat honom halfhparten afh allan dhen löösöre som i dheras boo finnes och dhe Uthi sitt Ahnletes Swett sigh mädh dhenne dheras Sons flijtige Tillhiälp ifrån dhen tijdh han kunni något Arbete drifwa, Wärfth och icke Ehrfth, sedan och ha han lijka Erfh mädh dhi Andre Syskonen i dhen Andra hälfthen aff lösörenen. föruthan dhetta, woro och icke mindre desse gamble föräldrar benägne at eftherlåta bemälte dheras Son Olufh Påwelsson hans hustru och barn all dhen fasta Egendoom som dhe nu Äga i Löfhåhsen till Ahnseendhe såsom dhe i des Testamente förmäla, at Alt det som ähr Ahnwändt på hemmandet medh däss inkiöpan, Upodlandbe, dhet hafwer mehr bemälte dheras Son Oluff Kostat och i Ty hafwa dhe Ahndre barnen inthet dher Uthi efther Föräldrarnas döödh at få arfiwa Uthan falle dät altsammans Oluff hans hustru barn och Erfhwinger till godo. Till hwilket Testamente Oluffs brodher Erich Påfwelsson och hans Syster Marit i Jangshöiden hafwa icke Uthan skiäl Consentrat Att dhe aldrig skola dher på Thala, hwarföre så frampt dhetta i Lijfstijden oryggat och aff siälfwa Testetoribus mädh döden bekräfthat warder dhet och icke oskiäligen afh dhenna Rätten fast Stadigt dömdt. Av testamentet framgår att sonen Olof varit den drivande kraften bakom köpet och uppodlandet av Lövåsen, fastän Påvel stod för nybygget de första åren i egenskap av husfader. Olof tog också hand om föräldrarna på deras ålderdom och skulle som er sättning få halva deras lösöre. Trots testamentets fasta ord att brodern och systern samtyckt och aldrig skulle ens tala mer om det, har tydligen oenighet uppstått efter föräldrarnas död. Vid ett ting år 1683 träffar vi syskonen till arvförlikning. Rätten använder följ. ordalag:

http://www.hosserudkullen.se/forskning/tavla_gun_l47-13.html 
Elin Olufsdotter Mänkiläinen
 
118 Hun satt i uskiftet bo etter mannens død. Ved skiftet etter henne i 1775 utgjorde boets brutto 12198 rdl., jordegods og kirker var taksert til 10069 rdl., løsøre 1604 rdl., gjeld 525 Charlotte Amalie Møller
 
119 "Uddrag af Skiftebrevet efter Jon Trondsøn Benkestok til Melø"
Vi efterskrevne PH, JW, NH og JT, gjør vitterligt at den 8. august 1599 var i hæderlige og vellærde Mands Hr. Jens Christensen Læsemesters Hus i Bergen i Nærværelse af erlig og velb. Frue Adelutz Benckestoch til Hannanger samt flere gode Folk, efter begjering af fornævnte Hr. Jens på sin Hustrues, hustru Beritte Nilsdatters Vegne o. s. v.
Så følger arveoppgjøret hvorav jordegodset var på 59 1/2 voger fisk. Birgitte fikk halvparten som lå i 17 gårder i Nordland.. De 9 barna etter første ekteskap fikk den andre havparten..
Beseglet avf de 4 Udstedere, Hr Jens Christensen, Thorlof og Anders Benchestock, samt underskrevet også af Christopher Benchstock.
Jacob Åland, Prester i Eid.
Fra "Slægten Benkestok"


Ifølge et sagn bodde ei adelsdame som eneboer oppe på Skarhaugfjellet i et hus , som en enda kan se tufta etter.Trolig er denne adelsdama Birgitte Nilsdotter. Efter at Hr. Jens var død, ser det ut til at hun bodde på Skaarhaug, som var presteenkegård. 
Birgitte Nielsdtr
 
120 Fra Ulf Ericsson via DISbyt:
I Mo hfl AI:1 sid 106 finns inhyses änkan Elin Olsdotter noterad som död i Haserås. Hon är den enda Elin som finns där under aktuell period. I dödboken CI:6 sid 47 står det änkan Elin Nilsdotter död 28 oktober 1799 i Haserås. Jag tror att prästen har skrivit fel dvs Nilsdotter i stället för Olsdotter. 
Elin Olofsdtr
 
121 Herløe Skibbreede
1751 d/en 18 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Herløe Skibbreede paa Ting stædet Alvestrøm/m/en udi Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 162 findes anførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordre oplæste som Ved nestforrige Skibbreede.

Dernæst publicered følgende documenter
1. Capitaine Lieutnant Thomas von Kraags udgivne Pante Obligation til Vice Auctions Directeur Joris Ros Wagner paa Capital 500 rdr dat: 15 Decbr: 1750 vid: fol: 436
2. Paul Tønder og Marthe Marie S/a/l/ig/ Thor Martinesens Encke deres ud givne Pante Obligation til Mad/a/me Anne S/a/l/ig/ Henrich Paasches Encke paa Capital 500 rdr: dat: 4 Junij 1750. ej fol
3. udslettet Ole Olsen Idens udgivne Pante Obligation til Assessor Lausen paa Capital 50 rdr dat: 7 8ber 1748 som efter Creditors qvittence af 9 Jan: 1751 er indfriet og taget Ved en anden Obligation betalning for.
http://digitalarkivet.uib.no/sab/tgbnhl42_51.htm


Herløe Skibbreede!

[1760] D/en 16de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Herløe Skibbreedes Almue satt paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 316 findes tilførte

Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre oplæste som ved nestforrige Radøe Skibbreede.

Dernæst publiceret følgende fremlagde documenter

1. Lieutnant Bornemans Odels Lysning til Gaarden Strushavn dat: 30 April 1760 vid: fol:

2. Jacob Mathiesen Reis Odels Lysning til Gaarden Strømsnes paateignet en Gam/m/el Odels Lysning som Herman Strangesen d/en 28 8ber 1712 og d/en 27 Nov: 1722 har igientaget

3. Aflyst Hans Jensen Rylands udgivne Pante Obligation til Hans Schultz paa Capital 400 rdr: efter Creditors qvittence af 14 Maij 1760. vide fol: hvorved tillige blev anviist en byetingsdom angaaende det sam/m/e med qvittence af sam/m/e dato.

4. Hans Jensen Rylands udgivne Skiøde til Mons Nielsen Fluxand paa 1/4 Løb Smør og 1 1/2 Skieppe Malt i Gaarden Flyxand dat: 14de Junij 1754 og udi Skiøde bogen fol: indført

5. ditto Hans Jensen Rylands Skiøde til Anders Mathiesen Wolde paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Ryland dat: 14 Maij 1760. vid: fol:

6. Aflyst og udslettet Paul Tonder og Marthe Maria S/a/l/ig/ Thor Martinesens Enckes udgivne Pante Obligation til Anne S/a/l/ig/ Henrich Paasches Encke paa Summa 500 rdr: dat: 4 Junij 1750 efter Creditor Dirich Nielsens qvittence af 6 Maij 1760 vid: fol:

7. Paul Tønder og Marthe Marie S/a/l/ig/ Rognild Jansens Enckes udgivne Skiøde til Ole Aamundsen Dugstad paa Gaarden Iden dat: 3 Martij 1760 vid: fol:
http://digitalarkivet.uib.no/sab/nhltgb43_60.htm 
Martha Maria Olsdtr
 
122 Skipper og "Lensmand for Meløe Fjerding" boede i Gaasvær (1 vog) og brugte lige til sine sidste Aar tillige hele Øsund (5 vog) samt "Støtte" (4 vog), der var udlagt til ham som "Lensmandsgaard" - og han maa saaledes have drevet et ganske betydeligt Jordebruk. Jon Olsen var en velstaaende Mand og eiede foruden Gaasvær og Øsund følgende Jordegods, i Melø: Enge, 2 Vog, Soura, 1 Vog Storvigen, 1 Vog, Nordre-Valle, 1 Vog; i Rødø: af Vaage 4 Bpd., af Vaag-Enge og i Gildeskaal: af Skougvold med Bratsberg 8 Bpd.

NB. Næsten alle disse Gaarde findes nævnt ved Skifterne efter Trond Benkestok, 1570, og Jon Benkestok, 1599.

Wilhelmin Brandt: Slægten Benkestok

Jon Olsen var gift annen gang med Karen Ellingsdatter (1650-1720) og Ermegaards mor var søskenbarn av Jon...? (sitat): "Ermegaard og Jon Gundersen hadde en tallrik etterslekt. Sønnen Trond, ca. 55 år i 1701 var bosatt på Gåsvær, som han kom til ved giftemålet med Karen Ellingsdatter, enken etter sin mors søskenbarn, lensmann og skipper Jon Olsen."

"Disse skikker" som omhandler folket på helgeland 1500-1800. Side 165 
Jon Olsen
 
123 FT Bergen 1815: Lena Olsen Tienestepiger
16-31 år. Lundgården adresse DL,MNR 1
Eier av Lundgården Albert Krohn er forlover når hun gifter seg. Også fadder ved barns fødsel. 
Lene Olsen
 
124 Eide gårdparter i Rennan, Sprova, Haugen, Skei -Ogndal, Valstad -Sparbu og Rostad, Kvalberg -Inderøy

På Skjevik som Lensmann i Koppskatt 1645.
Beitstad, NT 
Åge Olsen
 
125 I 1710 var Peder Olsøn i Wassdahl saksøt av Uldrich Brügmann Nippelberg "for hand har flaaed nefver i hans skoug". Peder møtte ikke til dette tinget, og ble pålagt å møte på det neste. På det neste tinget møtte Peder. Peder ble her frikjent fordi Uldrich ikke kunne bevise at det var Peder som hadde tatt never i hans skog. Peder Olsøn
 
126 Død 67 A. gl., i Kbhvn. /begr. i Holmens Kirke), hvor hun havde opholdt sig siden 1699. Hun boede paa Haacher i Opdal og betalte da i Kjolepenge, Leilænd.- og Proviantskat 4 Rdlr. 2 Ort 4 Skill. Hun omtales som en Kvinde med megen Forstand og Lærdom, der beskjeftigerede sig med literære Sysler, og har ved sine poetiske Arbeider erhvervet sig et Navn i Samtiden. uden at dog nogen af disse hendes Frembringelser er bevaret i nutiden. Hun siges dog at være Forfatterinde af Salmen: "Jesu styr du mine Tanker" (Landstads Salmebog). Hun er en af de faa Kvinder fra det 17de Aarhundrede, hvis Navn i Egenskab af "lærd" er bevaret til vore Dage. At hun som Præstekone i Opdal, omringet af mange Børn og optaget med Tilsyn af en stor Husholdnings Sysler, af Gjæster og endog af Eleverne ved den af Manden oprettede Skole, hvilke alle havde sit Ophold paa Præstegaarden, neppe har havt megen Tid tilovers for sine literære Interesser, er vel rimeligt. Opdals Præstegaard var nemlig et Hospitium for alle Forbireisende; den var af Hensyn hertil ogsaa tilstaaet adskillige Friheder. I 1685 overnattede saaledes endog Kong Christian den V. med stort Følge paa Reisen til Thjm. "den første Nat i Opdals Præstegaard, den anden i Meldalen". De boglige sysler synes først at have skaffet hende fuld Glæde, efterat hun havde fristet den tunge Sorg at miste sin Mand og sin Søn, begge i foholdsvis yngre Alder, og da hun, maaske paa Grund heraf, led af en nedbrudt Helbred. Hendes økonomiske Stilling var ogsaa trykkende, og hun sees i den Anledning at have indvilget en Ansøgning til Statholderen. I denne Tid, da hun synes at have lidt aandelige Anføgtelser, har hun øiensynlig fundet trøst og Glæde i Johannes Binchs "Skat over al Skat, den dyre trofaste Jesu Skat", hvis Oversættelse fra Tydsk hun leverede til Utgivelse 1699, dediceret til Dronning Louise af Danmark i anledning hendes Kroningsfest 1700 15/4. Den ledsagedes af 3Ærververs, hvoraf de to vare digtede af hendes Sønner, det tredie af Mag. Joh. Dorschæus (f. 1661 26/4, d. 1706 19/11, Hofprædikant hos Chr. V). Samtidig besørgede hun utgivet 2 Salmesamlinger, digtede af hendes Sønner Hans og Anders Bernhoft, den siste ledsaget med en af hende selv forfattet Dedication. Jöcher bemærker om hende: "Helena Opdall, ein gelehtes dänisches Frauenzimmer und Wtiwe Johan Bernhofts, schrieb Daniam und anders mehr.." Schönau betvivler imidlertid, at hun har skrevet andet end Oversættelsen af "Skat over al Skat", hvilket han forøvrig roser meget. Formodentlig reiste hun 1699 til Kbhvn., hvor hun levede sine sidste Aar, og hun havde Omgang med de bedste Kredse, navnlig hos Grevinde Schack, til hvem hun dedicerede ovennevnte Salmedigtning. Hendes Portræt skal findes i Opdals Kirke.
Stamtavle over familien Bernhoft (side36)

Mer litteratur om Elen Opdal: A. Thuras Gynæc. Dan. litterat., 38. Jöchers gelehrt. Lex., III. 1079. Worm Lex., III. 73. Schönaus Lærde Fruentimmer, II. 1103 og 1557. Erlandsens Biogr. Efterr. 
Elen Andersdtr Opdal
 
127 Jeg skal ikke si sikkert om Anders var født på Lovunden, men han ble iallfall bosatt der. Det første ekteskapet var med enken Berethe Jensdatter. Hun hadde en datter fra før. Det andre ekteskapet var med Kiersten Nielsdatter fra Alsøen på Tomma (søster til nr. 448 Christopher Nielssøn).

Anders må ha vært ganske velstående. Da han døde etterlot han seg bl.a. en formue på 985rd. Vi ser også i skiftet etter enken hans, at boet hadde vært rikt. Dette inneholdt en formue verd 412rd. Den besto bl.a. av:

En nye Sexrings Baad med gl Seigl og dens viidere Tilbehør, en gl Otrings Baad med Seigl, Master og Tilbehør, en Sexrings Baad med Master, Seigl, Aarer og Tilbehør, en gl Færrings Baad.

Av hus hadde han:
En nye opsat Daglig Stue med Kiøken, 2de Kammer, Lofter over, med Bord og Bencher udi, Vinduer, Laaser og Klinker. Dog uden Skur.

En Stue med Kiøken, fordør og Loft over, samt Bord og Bencher ind vendig, Vinduer, Laaser og Klinker.

En Madstue med ______ og Fordør, samt en ganske god og forsvarlig tømret Boe i Enden, deraf med et lidet Skaat imellem.

Et Stabur, ganske nyt med Dør og Laas. Der var også et gammelt Stabur.

To nøst ved Søen. Et gammelt, og et med Laas for og ellers i sig selv saa godt som nyt.

En Laave, et Stoer Fæe Fiøs, en liden Smaae Fæe Fiøs, to Skiaaer og en Hæste Stald.

Av Fæe og Kreaturer fandtes det: 7 Kyr, en Qvige, 7 voxne Sauer, 11 voxne Gieder, en Hæst pluss noen flere dyr (vanskelig å lese handskriften). Blandt kornvarene finner vi: Sju Tøndeer Jampte Korn (fra Jämtland), en Tønde Tysk Korn, fire Tønder Ruug, 31 Tønder hiemvoxen Ruug, 11 Tønder hiemvoxen Ruug (ringere), en Stamp Malt, 16 Kander Riise, to Tønder og en stamp Salt.


Om Lundefulgen

På ledingsbergtinget den 10. juli 1724 ble følgende kunngjøring opplest :

Anders Pedersen lot ved skriftlig dokument fredlyse alle øer og holmer som ligger til hands gård Lovunden. Det vern og den enerett brukeren her bad om, ble i tur og orden kunngjort for den hele øyverden i Lurøy.  Verdiene lå i markfjære, skjell, tang og tareforekomster, multebær, egg- og dunvær m.m. og rettigheten til disse ressurser hadde den leilending som disponerte arealene,- enten alene eller i fellesskap med et fåtall andre. 
Anders Pedersøn
 
128 Ved begravningen ringet med 2 klokker Turine Martine Petersen
 
129 Kalt Pöntinen i Folkmängden på Finnskogen for Borrsjön. Også kalt Pöntinen i husforhøret for Borrsjön 1819-1823 (Gottlunds innskrift). Marit Mattsdtr Pöntinen
 
130 Født 06.11.1652 i Wistofte prestegård, Mols, Jyllan i Aarhus stift, Danmark Foreldre Hr. Christen Christensen Randers og Elisabeth Sørensdatter Wistofte

Gift 29.08.1681 i Bergen med Andreas Hansen Møller a. Elisabeth b. Berte c. Christen d. Hans e. Maria f. Charlotte

Død 1729

Anne Christensdtr. Født 06.11.1652 i Wistofte prestegård, Mols, Jyllan i Aarhus stift, Danmark Foreldre Hr. Christen Christensen Randers og Elisabeth Sørensdatter Wistofte

Ønsker hjelp med informasjon om Christen og Elisabeth. For Elisabeth har jeg informasjon fra en hjemmeside at hennes far het Søren Bisetopt. Anne Christensdtr giftet seg med Andreas Hansen Møller og flyttet til Norge.

Christen Christensen Bagger blev kaldet til embedet i Wistofte i 1647 som 'adjunctus et sucessor' eller 'cum spe sucessionis'. Er født i Randers og formodes at være student fra Randers i 1615. Bliver gift anden gang med Ingeborg Nielsdatter Fogh, som sidenhen giftes med eftermanden i embedet. Den første hustru står der intet om i Wiberg. Christen Christensen bekoster altertavlen i 1666 og han dør 1679.

Er det noen som vet om altertavlen fortsatt er i kirken?

Altertavlen er omtalt i TRAP Danmark fra 1925, så jeg formoder den stadig eksisterer.

Kruse-Bjørge, Magnar. "Foged over Sunnmøre, Andreas Hansen Møller og hustrus opptegnelser." NST 20 (1966): 270-274.
 
Anne Christensdtr Randers
 
131 1690: 87

Til for/schref/ne dag og tid Hafde HæderLige og Meget Wellærde Mand Sl: H/er/r Johan Charstensen WildenRadts EftterLatte *Weduve, Eredyd og meget Gud Elschende Matrone, Anne Richertsdatter Ladet stefne og Warsele, Kongl/ig Ma/jestets Fogit ofr Noordhord Lehn og Waas S/igneu/r Johan Torson Ved Hindes Self Vnderschrefven tillige med hindes LauWerge Effuert Robbertzen Kaldseddel, de datto, Bergen, Som af Mig Sorenschrifver d/en 6 9br: (november) er paategned til Lensmand, Niels RøsLand med ordre de vdj Indverende Aar Laugrettis Mend retten Betienende at tilsige, at Møde paa Frechowg d/en 26 9br: for/schref/ne, huilchen Kald Seddel ogsaa d/en 8 9br: Niels RøsLand hafuer tilschiched til forKyndelse

Da ofuen sch/ref/ne datto for Retten fremstoed Mons/ieu/r Charsten Johanson Wildenradt paa Hans Moders Wegne, og først Begierede Hans Moders Kald og Warsel Seddel, Saa schulde

1690: 87b

Der af fornemmes Huor fore Kongl/ig Ma/jestets Fogit War Cittered,

Eftter trende gangers paa Raabelse Møtte Iche Lensmanden Niels RøsLand Som Kaldseddelen er Betroed og tilschiched, ey heller nogen paa hans Wegne

Eftter trende gangers paaraabelse møtte ey heller nogen paa Fogdens Wegne

Saa IndLagde Mons/ieu/r Charsten Wildenradt Kongl/ig Ma/jestets Fogitz S/igneu/r Johan Torsons vdgifne obligation Meldende paa Capital It hundrede Siuftj rdr 2 march 7 s/chilling og dattert Bergen d/en 18 Junj 1686 af Johan Torson Self schrefven Vnderschrefuen og forseigled Som Lydeligen Blef Leest

Mons/ieu/r Charsten Johanson War dom Begierende schadesLøs eftter, obljgationens tilhold

Afsagt Som Lensmanden Niels RøsLand ey møder med Kaldseddelen, ey heller nogen af de 4re vdj Indverende Aar retten Betienende Laugrettis Mend, Som Billigen Burded Com

http://digitalarkivet.uib.no/sab/Tgb24nhl.htm 
Anna Richardsdtr
 
132 Jesper Hansen var foged i Helgeland fra 1647 til 1668 og bodde i denne tid på Nord-Herø i daværende Alstahaugs prestegjeld.
23/8 1648 fikk han kgl. brev på Indre torget.
21/8 1655 tok han borgerskap i Bergen.
28/9 fikk han fornyet bestalling som foged, kgl. konfirm. 16/10 samme år.
Undertegner sitt siste regnskap som fogd på Helgeland i november 1667.
Hans svoger Peter Christophersen Broch får så fogedbestalling 30/5 1668.

Som foged i Helgeland forsyner nemlig Jesper Hansen regnskapene med sit private segl, som viser en mot høire vendt væbnet arm med sverd, omskrevet av hans fulde navn, og nu beror i det Heibergske museum paa Amble i Sogndal et paa blik malt vaaben, som tidligere har hængt i Kaupanger kirke, og som viser nøiagtig samme merke med bokstaverne J.H.S. (dvs. Jesper Hans Søn)......
   Som forpakter paa Kaupanger sat Jesper Hansen  til sin død, som indtraf før 25/5 1678 og sikkerlig sist paa aaret 1677. ....
   Skiftet i hans dødsbo blev holdt paa Kaupanger fra 19/6 til 4/7 1678, men registreringen er foretat like efter hans dø, og selve opgjøret er da utsat til en aarstid, hvori de fraværende og tildels fjerntboende arvinger kunde faa en bekvemmere adkomst.

(Jesper Hansen) Gift 2. gang ca. 1660 med Karen Eriksdatter, som fortsatte forpaktningenn av Kaupanger ut aaret 1683. Hun er visstnok flyttet fra Kaupanger i 1684, ....., og i 1686 sees hun bosat i 19de rode i Bergen og hadde der to piker i sin tjeneste. I 1693 levet hun fremdeles i Bergen, Det vites ikke hvem Karen Eriksdatter er datter av eller hvorfra hun skrev sig, men det er fristende her å komme med en gjætning! Paa en av de sølvkander, som fra Jesper Hansen kom i sønnen Jacob Jespersens eie og registreretes i denne dødsbo, var indridset bokstaverne J.H.S. : K.E.D.B. Dette betyr selvsagt Jesper Hans Søn Karen Eriks Datter B., og i dette B.  skjuler sig følgelig hendes slegtsnavn. Nu falder hendes vielse mens Jesper Hansen endnu er foged paa Helgeland - nogen direkte forbindelse med Sogn har han altsaa endnu ikke - og det vil falde naturlig at søke hans 2den hustru inden den kreds, der omgav hans første hustru og hendes formaaede slegt. Det vil derfor ikke ligge fjernt at gjætte paa at bokstaven B paa sølvkanden betyr Bredal og at Karen har været en datter av biskop i Trondhjem mag. Erik Andersen Bredal og Johanne Rogert. Mag. Erik var født ca. 1610 i Rudkjøbing paa Langeland, blev biskop i Trondhjem 1642 og døde i embedet natten mellem 15. og 16. mai 1672. Hans hustru Johanne Rogert var fra Nykjøbing paa Falster, hvor hendes far Willum Andersen Rogert var borgermester. Saavel bispen som bispinden var saaledes fra lokaliteter i Dannmark, hvor Jesper Hansen, som det nedenfor vil meddeles, paa forhaand hadde sin slegt, og hertil kommer et træk, som er vel værd at lægge merke til: biskop Bredal opholdt sig med sin familie paa Trondenes prestegaard i den tid mellem 1658 og 1660, da Trondhjems len var okkupert av Svenskerne, og bispefamilien har selvsagt baade paa op- og nedreisen, altsaa ogsaa i 1660, gjestet Jesper Hansen paa Nord-Herø.

Ved skiftet efter Jesper Hansen paa Kaupanger i 1678 blev boet opgjort med en nettoformue paa 11 342 rdl. (+ uvisse 1230 rdl.), som tilfaldt enken med en halvdel, mens den anden halvdel deltes efter loven mellem hans 9 barn eller deres arvinger.

Kilde: NST I Jesper Hansen  fogden paa Helgeland - fogden paa Kaupanger. ved S. H. Finne-Grønn s. 57- 60

Jesper hansen - fogden på Kaupanger 
Jesper Hanssøn Rickert
 
133 for bilder på borgen se http://www.burgschweinsberg.de/ Reinhard Schenk zu Schwensberg
 
134 "Den 19/4-1562 drog han til Danmark for at hente arven efter sin fars død og var udi stor livsfare. Den 25/7-1562 kom han tilbage fra Danmark henimod aften." (Han reiste med båt fra Randers til Skien, deretter båt til Bergen.)
Kilde: "Anita & Lasses hjemmeside" http://www.look.no/anita/slekt/

Han tog i 1544 afgangseksamen i filosofi og kort efter magistereksamen, 1551 professor i fysikken ved Kjøbenhavns Universitet, 9. mar. 1553 medicinor baccalaureus, 1554 docent mediciner og 16. juni 1557 biskop over Bergens Stift.
Han blev magister i Wittenberg og 1547 professor pædagogicus i København. I 1551 er >physicus< Jens Skjelderup assistent hos Peter Capeteyn. Han begyndte at læse medicin under sin ansættelse hos Capeteyn og modtog den første licentiatgrad i medicin fra Københavns Universitet. Omtrent samtidig ægtede han Capeteyns datter. Da pestepidemien brød ud, ønskede physicus Skjelderup at blive læge og indtræde i det medicinske fakultet. Hjulpet af sin svigerfar blev han i 1554 immatrikuleret ved Rostock Universitet, hvor han samme år blev dr. med.
Den 19. april 1565, drog han til Danmark, for at hente arven efter sin faders død, og var udi stor livsfare . Den 25. juli 1565, kom han tilbage fra Danmark hen mod aften,
At han rejste fra Randers kunne indikere, at hans familie stammede fra Skjellerup by ved Hobro, ikke langt fra Randers.
Den 19. novbr. 1567 fortælles det (i et diplom/brev) at: - udtrykket "beggis theris" henviser til forældrene og skal ikke tolkes som at der 1567 kun var to børn i ægteskabet. Samtidig skriver Absalon Pederssøn om sønnen Torberns død: <7 Martij 1563, Dominica Reminiscere, lige som klocken slo fult sex, döde doctor Iens Schellerups sön Torbern, hues moder heder Susanna, och hans elste broder Daniel och elste söster, och den eniste igenleffuer Adrian.> - Dette tyder på at kun et barn var i live 1563, datteren Adriane.
Bysp i Berenn doctter Jens Skillrop hans hystro hede Susana; othe disse Börn: Peder, Marien, Adriana, Ellin.
Schøning skriver om hans moder at hun var , men dette kan tænkes være en forveksling med biskopens hustru Susanna Leonardsdatter.

Kirken i Skjellerup, fotografert: Bygget ca 1100, men tårn og våpenhus langt senere. Trolig eid av Skovsgård, men usikkert når. 
Jens Pedersen Schjelderup
 
135 Mads Schrøder. - Uoff. ved skiløperne under 1. Trondhj. nasj. inf.regt. i 4 år. - Var med til Pommern og var med Tordenskiold i Dynekilen. - Sek.lnt. ved 3. Trondhj. nasj. inf.regt.s Ørkedalske komp. 15/8 1718. - Pr.lnt. ved samme regt.s Ritsenske komp. 4/10 1720. - Kpt.s kar. 22/7 1733. - Virk. kpt. og chef for regt.ets landv.komp. 13/8 1747. - Blev chef for Klæbuske linjekomp. 10/1 1748, men fikk Bynessets komp. i 1751. - Død 1751, før 13/3. - Gift med Anne Marie Collin.

Ovenstads militærbiografier 
Mads Lambertsen Schreuder
 
136 Lambert Schrøder. - Korp. ved obl. Scharnhorst esk. ryttere i 1682. - Sersj. ved de nasj. drag.er N.fjelds 1/1 1702. - Fenr. ved Værdalske komp. av N.fjeldske drag.korps 25/11 1707. - Redusert og satt på vartpenger 1/11 1720. - Avskjed med pensjon 30/6 1727.
Ovenstads militærbiografier

Trolig feil i Ovenstad, se kopi av militäre ruller for 1682 der det fremgår at Lammert Schr der kom til Bragernes med Rittmester Dehn. 
Lambert Schrøder
 
137 Lambert Madsen Schrøder. - F. 16/7 1728 i Norge. - Sønn av kpt. Mads Schrøder. - Avanserte fra uoff. til fenr. ref. ved 3. Trondhj. nasj. inf.regt. 18/7 1753. - Virk. fenr. ved regt.ets Ørkedalske komp. 15/1 1755. Sek.lnt. kar. 19/7 1755. - Virk. sek.lnt. ved samme regt.s Fosenske landv.komp. 31/1 1759. - Pr.lnt. kar. 10/3 1762. - Landvernets organisasjon blev sløifet 5/7 1764, og S. blev da antagelig utsatt på vartpenger. - Virk. pr.lnt. ved regt.ets Biørnørske komp. 1/1 1766. - Ved reduksjonen fra 1/7 1767 blev regt.et opløst, og S. blev da satt på vartpenger 72 rdl. årl. - Ved den nye hærordning fra 1/5 1769, blev 3. Trondhj. regt. gjenoprettet, og han blev da atter ansatt der som pr.lnt. ved Biørnørske komp. - Avskjed 4/3 1773 med 100 rdl. årl. pens. - Død 10/5 1753 på Eid i Aafjord. - Gift med Ellen Marie Mathiasdtr. Høisager, f. 1734, død 1820. - Som enke bodde hun i Aafjord. Lambert Madsen Schrøder
 
138 Surname: Summerscales
This unusual English surname is recorded in a wide variety of spellings including Somerscales, Sommerscales, Summerscales and possibly Summersgill. The name is locational and almost certainly originates from a now 'lost' hamlet called Somerscales near Bolton Abbey, in the former West Riding of Yorkshire. The name has Norse antecedents being a development of the pre 7th century words 'sumar' meaning summer, and 'skali', a shelter or in this instance, possibly a sheltered area of uplands grazing. Bolton Abbey is by the River Wharfe which wends between the fells, and presumably Somerscales was nearby, but someway up them. The name is also interesting for providing an outpost of the Norse settlements from Ireland, the Isle of Man, Lancashire and Cumbria, whereas only five or six miles to the east, commenced the areas of Danish occupation centred on York. The first known recording is that of Robert de Somerscales in the nearby parish of Hazlewood in the year 1298, and a century later that of Johannes de Somerscales and his son Johannes de Somerscale, who seems to have been given an abreviated spelling, both in the Yorkshire Poll Tax register of 1379. Other interesting recordings include those of Thomas Prokter in the Lancashire Wills register of the year 1606. He is given as having been 'of Somerscall in Botton' (?), whilst in 1803 John Summersgill married Mary Phillips at St George's Chapel, Hanover Square, London. 'Summersgill' is considered by many researchers to be a variant form of Summerscale, although this is not proven, and it may itself be from a now 'lost' medieval village.

http://www.surnamedb.com/surname.aspx?name=Summerscales 
Henrich Sommerschield
 
139 Christopher Nielsen Tønder, født 1587 i Tønderen i Slesvig, død i Lillefosen, Kristiansund i 1656 som toller og fogd over Nordmøre, og Karen Olsdatter Schriver. Ole Christophersen Tønder  regnes som stamfaren til slekten Tønder i Norge idet han tok navn etter fødestedet. Han var gift to ganger. Første gang i København i 1613 med Sidsel Andersdatter. Hun døde i 1630 på Ørlandet. I dette ekteskapet var det 5 sønner og 5 døtre. Christopher giftet seg andre gang i 1631 i Trondheim med Karen Olsdatter Schriver. Fra dette ekteskapet var det tre sønner og seks døtre. En av sønnene fra dette ekteskapet var Ole. Noen av de ni andre var:

1. Peder Christophersen Tønder (f. 1641 på Nord Møre, , død 1694). Studerte teologi i København, men ble aldri prest. Han oppholdt seg 3 år i Frankrike. I 1670 vendte han tilbake til Norge og ble utnevnt til kongelig kommisær i Trondheim. I 1677 ble han toller ved tollboden i Trondheim. Han var gift med Folchen Femmersdatter. Hun var enke etter borgermester Lorents Frantzen i Trondheim. Amtmann i Nordland, Preben von Ahnen hadde i 1675 solgt Dønnes godset til Lorents. Men da Lorents døde i 1678 giftet enken seg pånytt med Peder Tønder. Peder var ikke adelig, men i 1679 fikk han bevilgning av Christian V til å Dønnes, Mindnes, Hernes (Bodø) og Gautvik (Leka)  med adelig frihet. Dønnes gods besto i 1679 av 101 gårder, fordelt på over 200 bruk. I 1688 døde hans kone.  Fra 1691 var han amtmann i Nordland,  og bosatte seg på Dønnes. Han eide også jordegods andre steder i Troms, Nordland, og Trøndelag. Tønder døde barnløs, og testamenterte Dønnes gård og gods til sine brorsønner. Først til den yngste Reinholt Fredrik Tønder, og i tilfelle hans død til dennes bror Arnoldus Tønder.

1. (Oluf) Ole Christophersen Tønder (f. 1633, d. 1684). (her)

2. Nils Christophersen Tønder, borgermester i Trondheim, gift med Stinchen Henriksdatter  Sommerchild. Hadde i hvertfall en datter Anna Nilsdatter Tønder (1644-1701) som igjen hadde 13 barn. Hun var gift med Henrik Horneman (1644-1716).

I hans minnetavle heter det at han var fogd i Kanestrøm i 8 år
Nevnt i lensregnskapet som fogd i Fosen i tiden fra 1622 til 1631. 
Christopher Nilsen Tønder
 
140 (kilde: kirkeregnskap gjengitt i Trøndersk
Personalhistorie v/ Brodahl

Kyhn, Hr. Major, 1683 s. 39 (151:25)
Kyhn, oberstløytnant, 1697 s. 42, 1697-1698 s. 65 
Anna von Barn
 
141 kort føre 14 aug Iver Christopher von Hadelen
 
142 Digitalarkivet, Manntal i Fana 1701 Salamon Monsen Walle
 
143 Foreldre: Olaf Olsen Frogner, Flesberg og Ingeborg Amundsdatter, Lie
Adoptert ved konfirmasjon av Alfred Wilberg 
Halvdan Wilberg
 
144 Slægten Garde:
Hans kiste, der blev indsat i Vig Kirke, bærer følgende ind-skrift: "født i Bergen 1671 af anseelig Familie, opfødt til hans 16 Aar i hans Forældres Huus, for-søgt i fremmede Lande ved nogle Aars Reyser igiennem Holland, Tydskland, Polen og Preussen, ført derefter af Gud og Lykken til Lolland og kom i Œgteskab første gang 1693, d. 22. Julii med Frue Dorothea Schow til Havreløkke Gaard, fordum Velb: Lave Bildes Enke Frue, som efter 6 Aars fornøjelig Œgteskab døde uden Arvinger". 
Christian Wildenrath
 
145 Det lille stedet Ålesund er nu begynt å røre på seg og ta mål av seg til Sunnmøres handelssentrum. Det hadde søkt om status som by, men måtte i første omgang nøye seg med å bli ladested, og det heter i lektor Kr. Bugge's Ålesunds Historie: " Ålesunds grenser: En følge av Stortingets beslutning av 30. Juni 1824 var at det nye ladesteds grenser skulle bestemmes, hvorfra en rett ble nedsatt på Helles 8. September samme år i Apotheker Peder Jalles Øwres hus. Retten bestod av Sorenskriver K.C.Krogh med Løytnant og Landbrukskonduktør F.C.Baade, fhv. Handelsmann Johan Luth og lodsene Hans Hansen Drevik og Peder Hansen Jangaard som lagrettemenn". Rettens protokoll og beskrivelse av åstedsbefaringen er meget vidløftig og er av atskillig interesse skriver Bugge, og den er innført i Nordre Søndmøres justitsprotokoll 1821-1827. Johan Windeler Luth
 
146 Hun var svigerinne til Sophie Amalie Moth, Christian V:s elskerinne Anna Ågård
 

      «Forrige 1 2 3